I nyhedsbrevet fra december 2024 beskrev vi, at grundejerforeningerne i Marielyst og Gedesby var blevet enige med kommunen om, at kommunens folk i første omgang skal udforme et projekt der skal konkretisere hvordan afvanding af Sydfalster skal foretages.
Guldborgsund Kommunens udvalg for Teknik, klima og miljø besluttede på møde d. 25. februar 2025, at igangsætte udarbejdelse af skitseprojekt for afvanding af Sydfalster. Se sag nr. 24 fra udvalgsmødet: Sag nr. 24 - 25. februar 2025
Det er det sidste dokument i sag nr. 24 der beskriver skitseprojektet. Link: Skitseprojekt - Teknik og miljø (udfordring på smartphone og Tablet - find via sag 24)
Til orientering, har bestyrelsen udarbejdet et ekstrakt / ”læse-let” version af kommunens beskrivelse, der overordnet beskriver hvordan skitseprojektet gennemføres: Afvanding Sydfalster - skitseprojekt
Grundejerforeningerne har hele tiden fastholdt, at det er en kommunal/Forsynings opgave at sikre afvanding af Sydfalster. Der starter nu et skitseprojekt der gennemføres af kommunens teknik og miljø afdeling. Først når dette skitseprojekt er afsluttet, besluttes det hvordan implementeringen af nødvendig infrastruktur gennemføres og hvem der har ansvaret for dette.
Hvad sker der nu?
Kommunen påbegynder dette arbejde med en fælles besigtigelse af områderne og drøftelse med interessenter.
Bestyrelsen er ved at identificere områder i Stovby Klit, der er udfordret med vand. Det er ikke sikkert, at bestyrelsen kender alle hjørner af området hvad angår udfordringer med vand. Derfor:
Vil bestyrelsen meget gerne høre fra medlemmer der er udfordret af vand eller kender til udfordrede områder - senest 21. marts
Skriv til formand@stovbyklit.dk