Nyhedsbrev december 2025


Nyhedsbrev 11. december 2025                   Et billede, der indeholder tegning, illustration/afbildning, Animeret tegnefilm, skitse

AI-genereret indhold kan være ukorrekt.

Dette er et julenyhedsbrev med opfølgning på:

  • Vedligeholdelse af og kørsel på veje
  • Affaldsordning – REFA-status og julehilsen
  • Store vandmængder

 

Vedligeholdelse af og kørsel på veje

De private grusveje, er det der fylder arbejdsmæssigt mest i bestyrelsen. Der blev foretaget en grundig renovering af grusvejene omkring april måned, hvorefter vejene var klar til sommerferien.

Der er imidlertid igen kommet huller i nogle af vejene. Dette især på længere gennemgående veje og i vejsving. Vejformanden får vognmanden til at reparere disse huller eller foretager selv reparationer. I øvrigt vil vi lige minde om, at man selv kan hente fyld hos vognmanden til småreparationer. I foråret 2026 igangsættes en vedligeholdelse af grusvejene i lighed med foråret 2025.  

Der er udfordringer med nybyggeri og renoveringer, hvor vejene slides meget. Bestyrelsen opfordrer til, at man anvender køreplader ved tung kørsel ved grunde, samt at grundejerne opfordrer deres leverandører til at køre forsigtigt, dvs. med lav hastighed på grusvejene. Det er som oftest ikke lange strækninger der skal køres langsomt på.

På opfordring fra generalforsamlingen appelleres til, at man i bil færdes med lave hastigheder, ikke kun på grusvejene, men på alle veje i sommerhusområdet. Dette ikke kun af hensyn til slitage, men også af sikkerhedshensyn.  

Når det gælder de kommunale asfaltveje, har kommunen repareret de store huller på asfaltvejen ved Thalia og Tranevej. Efter vejformandens dialog med kommunen er kommunen nu også i gang med at asfaltere de veje der trænger mest. Konkret er asfaltering af Tranevej og svinget Storkevej/Tranevej udført. Tak til kommunen for dette.

 

Affaldsordning / REFA-status med julehilsen

Vi har modtaget en julehilsen fra REFA til grundejerne. Julebrev-sommerhuse-november-2025.

Vi har tidlige omtalt 5 punkter som vi har fulgt op på. Her er et punkt stadig under behandling – ”Differentieret tømningsordning” også kaldet ”sommerhusordning”.

REFA kører en forsøgsordning med vintertømning af plast mm, papir/pap og glas/metal. Der er udvalgt nogle veje i Marielyst og Gedesby, hvor der tømmes plast mm, papir/pap og glas/metal med 8 ugers interval i vinterhalvåret. Forsøgsordningen kører frem til foråret 2026, hvorefter REFA evaluerer forsøget.

2026 kommer til at fungere uændret som 2025, dvs. det er først fra 2027 der måske bliver indført ordning med færre tømninger om vinteren. Hvordan dette kommer til at virke og hvilke ordninger der kan vælges mellem, har vi ingen kendskab til for nuværende.

Til info udgiver REFA nyhedsbreve med diverse informationer - Link til REFA's nyhedsbreve.

 

Store vandmængder

Som nævnt i tidligere nyhedsbreve har kommunen sammen med et konsulentfirma, SWECO, igangsat en analyse, også kaldet et skitseprojekt. Formålet med dette skitseprojekt er at få identificeret hvad der skal gennemføres for at sikre Sydfalster mod stigende vandmasser, samt få etableret en plan for dette arbejde.

Skitseprojektet forventes først færdigt maj måned 2026. Grundejerforeningerne har fået lovning på inddragelse i forbindelse med indsamling af data undervejs i projektet. Konkret har vi gennemgået det materiale, der er indsamlet fra medlemmer, med SWECO og kommunen -  Stovby Klit situationsbeskrivelse.

De 11 grundejerforeninger har afleveret en 20-punkts liste  med det vi kalder ”lavthængende frugter. Kommunen har startet arbejdet på nogle af disse punkter.

I  nyhedsbrev fra 12. marts 2025 kan interesserede læse om selve skitseprojektet.

Som inspiration, har vi i bestyrelsen snakket om selvhjælpende foranstaltninger på egen grund. Det kunne fx være plantning af vandsugende planter, udnytte lavninger, hvor dette kunne være anlæggelse af regnbed på grunden - Bolius guide til opbygning af regnbed i haven.

 

Et billede, der indeholder udendørs, plante, Bunddække, have

AI-genereret indhold kan være ukorrekt.

 

 

Til alle medlemmer af grundejerforeningen - glædelig jul og godt nytår

På vegne af bestyrelsen
Jørn Kjær, Formand
formand@stovbyklit.dk